SAMARBEJDE

Har du brug for en tekstforfatter?

Skriver du godt? Er du idérig både visuelt og sprogligt? Og ved du, hvordan du skal henvende dig til din målgruppe? Så kan du sikkert producere de fleste former for kundevendt kommunikation uden at have en sprogkyndig kreativ med på sidelinjen. Hvis ikke, er der mange gode grunde til at samarbejde med en tekstforfatter.


Samarbejde med ANNA K

En veldrejet tekst vidner om professionalisme og øger troværdigheden markant. Det er uden for diskussion. Men hos mig handler det om meget mere end teksthjælp og sproglig sparring. Det handler nemlig også om at få sat fokus på alt det, der er afgørende for, at din kommunikation rammer bull's eye:


  • Hvem er din målgruppe?
  • Hvilken kommunikationstype er rigtig til netop dem, du henvender dig til?
  • Hvad er det særlige – det unikke – ved det, du tilbyder?
  • Hvorfor skal din målgruppe vælge dit brand eller din ydelse frem for konkurrenternes?
  • Hvordan lyder dit brand? Har det en stemme (tonalitet)?
  • Hvordan vil du opfattes – i markedet generelt og hos din målgruppe?

Når vi skal arbejde sammen, vil jeg bede dig om at tænke over disse punkter. De er nemlig vigtige for løsningen. Og jo mere du kan fortælle mig, desto bedre er jeg klædt på til at ramme rigtigt.

Allerede ved vores første samtale var Anna god til fornemme, hvilken ”energi” jeg ønskede bag den skrevne tekst, og selvom Anna ikke kendte til Metakognitiv terapi, var det tydeligt, at hun satte sig ind i emnet. Anna har også i hele processen været god til at melde tilbage og afstemme forventninger ift. det skrevne ord samt vejlede om min hjemmesides opbygning. Det har betydet, at jeg har fået en hjemmeside, som jeg i dag er utrolig stolt af.

 

CHARLOT ANDERSEN, METAKOGNITIV TERAPEUT

 

 

Copyright © All Rights Reserved